ADHD hos voksne – forståelse, strategier og en mere bæredygtig hverdag
Psykologhjælp og ADHD-mestring for dig og dine nærmeste
Uanset om du selv lever med ADHD, er i gang med en udredning, overvejer det – eller er tæt pårørende – tilbyder jeg samtaleforløb, der tager udgangspunkt i netop din situation.
Her er plads til din historie – uanset hvilken side af diagnosen du står på.
ADHD: Forståelse og støtte
ADHD er en neuropsykiatrisk udviklingsforstyrrelse, der påvirker opmærksomhed, impulskontrol og regulering af aktivitetsniveau. Disse udfordringer kan gøre hverdagen sværere, men med den rette støtte og forståelse bliver det lettere at navigere gennem livets mange aspekter.
ADHD hos voksne: Forklaring og forståelse
Mange voksne opdager først sent i livet, at deres indre uro, koncentrationsbesvær eller konstante kamp med hverdagen kan forklares og forstås ud fra ADHD.
Ofte er symptomerne blevet overset i barndommen eller kamufleret af stress, angst eller depression i voksenlivet. At få diagnosen som voksen udløser ofte to følelser på samme tid:
En lettelse
Endelig giver mange års udfordringer mening.
En sorg
Over alle de kampe man har stået i alene – og hvordan livet måske kunne have set ud med støtte tidligere.
Uanset hvor du er i din proces, hjælper jeg dig med at lande i din nye selvforståelse og finde de strategier, der virker for netop din hjerne – lige her og nu.
Hvilke udfordringer oplever du?
ADHD kan påvirke mange områder af livet. Mange oplever udfordringer med:
- overblik og organisering
- tidsfornemmelse og planlægning
- igangsætning og vedholdenhed
- følelsesregulering
- relationer og konflikter
- selvkritik og lavt selvværd
Typiske grunde til at klienter kontakter mig
- De har fået en ADHD-diagnose som voksne og har brug for at forstå den bedre
- De føler sig ofte overvældede af krav og opgaver
- De kæmper med struktur, planlægning eller igangsætning
- De oplever konflikter eller misforståelser i relationer
- De bliver hurtigt udmattede og har svært ved at finde en stabil energi i hverdagen
Strategier til håndtering
Gennem vejledning og praktiske redskaber kan vi sammen finde den nødvendige støtte og struktur, der øger din trivsel.
Mange oplever jævnligt at ‘brænde ud’ og at energien er opbrugt. Her giver det mening at arbejde med en øget bevidsthed om hvad der dræner din energi og hvad der giver dig energi. Når man bliver mere bevidst om, hvad der giver og dræner energi, bliver det lettere at prioritere, sætte sunde grænser og skabe en mere stabil hverdag.
Planlægning, igangsætning og vedholdenhed kan være udfordrende. Mange oplever også en upræcis tidsfornemmelse og en tendens til tidsoptimisme.
Strategier til prioritering, struktur og planlægning kan afhjælpe udfordringer og konflikter, fordi en velorganiseret hverdag kan være en stor aflastning. Brug af kalendere, to-do-lister og påmindelser kan hjælpe med at holde styr på opgaver og aftaler. Mere håndterbare trin vil øge overblikket og gøre opgaverne mindre overvældende. I min praksis ser jeg ofte, hvordan fysisk bevægelse kan hjælpe med at regulere både energi, koncentration og følelser. Bevægelse kan reducere overtænkning, skabe ro i kroppen og gøre det lettere at mærke egne behov og signaler.
Måske kan du genkende noget af dette:
– Du føler ofte, at du kæmper hårdere end andre for at få hverdagen til at hænge sammen
– Du ved godt hvad du burde gøre – men det er svært at få det til at ske i praksis
– Du bliver hurtigt overvældet af opgaver og krav
– Du bliver hård ved dig selv, når tingene ikke lykkes
Til dig med ADHD
Fokus: Din mestring, dit selvværd og din hverdag.
Her arbejder vi med at forstå din unikke hjerne og finde de strategier, der gør dit liv lettere.
✓ Strategier til hverdagen: Få bugt med tidsoptimisme og uoverskuelige to-do-lister.
✓ Energiforvaltning: Lær at spotte dine “energi-røvere” før du brænder ud.
✓ Selvværd: Slip følelsen af at være “forkert” og find dine styrker.
✓ Følelsesregulering: Find ro, når impulserne eller følelserne tager over.
Til dig, der er pårørende
Fokus: Dit overskud, din rolle og din balance.
Det kan kræve noget særligt at have en nær relation til en person med ADHD. Her får du dit eget rum til at tale om de udfordringer, du står i – uden at skulle tage hensyn til andre.
✓ Din mentale sundhed: Undgå at miste dig selv i rollen som den der holder det hele sammen.
✓ Forståelse uden frustration: Få viden om ADHD-mekanismer, så du kan mindske konflikterne.
✓ Sunde grænser: Lær at passe på din egen energi og sætte grænser med god samvittighed.
✓ Et rum til dig: Her kan du tale frit om dine følelser, afmagt og håb.
To individuelle veje – samme mål: En lettere hverdag
Jeg tilbyder målrettet psykologhjælp til dig som individ. Ved at arbejde med de udfordringer, du står i enten med ADHD eller som pårørende, skaber vi det bedste fundament for, at både du og dine relationer kan trives. Jeg arbejder med metoder, der er dokumenterede i behandlingen af ADHD, blandt andet:
ADHD-mestring (R&R2 & YBP): Jeg er certificeret i disse anerkendte kurser, som giver dig helt konkrete redskaber til at skabe struktur og få en bedre livskvalitet. Kurserne er udviklet specifikt til voksne med ADHD og bygger på kognitiv adfærdsterapi.
Bevægelse er for mange et godt redskab til at regulere følelser.
Jeg er certificeret GRÅK instruktør, og har bl.a. herigennem erfaring med hvordan man ved at implementere fysisk bevægelse også udvikler sig mentalt.
Se mere her: www.graakplay.dk.
Lad os finde din vej til balance
Du behøver ikke have det “svært nok” for at søge hjælp.
Mange kontakter mig, fordi de kan mærke, at hverdagen er blevet tungere eller mere uoverskuelig, og ønsker nye måder at håndtere den på.
Du behøver heller ikke have alle svarene klar, før du rækker ud.
Uanset om du søger hjælp til dig selv eller som pårørende, møder jeg dig med både faglighed og varme.
Er du klar til at tage det første skridt?
Du kan kontakte mig for en uforpligtende snak, eller du kan springe køen over og booke en tid direkte i min kalender. Jeg glæder mig til at høre fra dig.
Kontakt mig her:
Mail: psykolog@tinabruun.com
Telefon: +45 22 99 02 19
Ingen ventetid – find en tid, der passer dig allerede i næste uge.
