Når du bliver ramt hårdere af afstand, end du selv forstår

Nogle mennesker reagerer stærkere end andre, når kontakten til et vigtigt menneske ændrer sig. Det kan være et kort svar på en besked, mindre nærvær, en ændret tone eller en fornemmelse af, at den anden trækker sig lidt væk.
Det, der udefra kan se småt ud, kan indeni føles stort.
Ikke fordi du er for følsom. Ikke fordi du vil skabe problemer. Men fordi afstand nogle gange rammer gamle steder.

For nogle begyndte det tidligt. Ikke nødvendigvis i det synlige eller dramatiske, men i den stille mangel på følelsesmæssig kontakt, tryghed og kærlighed, som et barn har brug for.

I nogle hjem handlede det ikke om, hvad barnet havde brug for, længtes efter eller følte. Det handlede mere om, hvad der var tilgængeligt følelsesmæssigt. Og når der ikke er meget at få, lærer barnet hurtigt at tage til takke og tilpasse sig.

Det bliver måske ekstra nemt.
Ekstra dygtigt.
Sødt, sjovt eller hjælpsomt.

Det mærker de voksnes stemninger, dæmper egne behov og forsøger at være let at elske.
Ofte ser det hele fint ud udefra. Og netop derfor kan det være svært at forstå smerten senere.

For den er ofte diffus.

Som voksen kan det vise sig som en vedvarende tomhedsfølelse. En oplevelse af ikke rigtigt at blive set, selv når andre holder af dig. For det er måske ikke hele dig, de møder — men den version af dig, der har lært at tilpasse sig.
Det kan føles som om, det er masken, der bliver elsket.

Og bagved kan frygten leve:

Hvis de kendte hele mig, ville de ikke kunne lide mig.

Hvis jeg ikke præsterer, giver eller tilpasser mig, bliver jeg valgt fra.

Sådan mister mange langsomt følelsen af værdi i sig selv.

Man kommer til at tro, at kærlighed er noget, man skal gøre sig fortjent til. At man helst skal give mere, end man modtager. At man ikke må være til besvær.
Og måske det mest smertefulde af alt: At man tror, det var ens egen skyld.
Den sorg bæres ofte stille. Som noget under huden, der tærer på kræfterne.

Men det, du lærte dengang, behøver ikke være sandheden om dig i dag.

I terapi kan vi arbejde med at forstå de gamle mønstre, løsne skammen og opbygge en mere stabil følelse af værdi og tryghed. Så relationer ikke længere behøver styres af frygten for at blive forladt.