Magnus Ramskov Elvstrøm
Studenterterapeut

Der kan være mange årsager til at starte i terapi
Nogle kommer med en helt klar fornemmelse af, hvad de ønsker at arbejde med. Andre kan have svært ved at mærke og sætte ord på dét, der tynger. Fælles er ofte en oplevelse af, at der er et eller andet, der ikke helt er, som det skal være. Hos mig vil der være et rum til at undersøge, forstå og arbejde med dig selv ud fra de emner, der er meningsfulde for dig, og der er derfor ikke et emne, der er for stort eller småt.
Det at komme som klient kan måske føles angstprovokerende i starten, og det er derfor vigtigt for mig at du føler dig tryg. Jeg vil møde dig med åbenhed, respekt og nysgerrighed, lige meget hvad kommer med hos mig.
Jeg er i gang med at skrive mit speciale i psykologi på Aarhus Universitet, og jeg har dermed afsluttet alt formel undervisning på studiet. Ved siden af studiet har jeg blandt andet arbejdet i Psykiatriens hus med mere uformelle samtaler, samt som studentermedhjælper i et forskningsprojekt om depression og kroppen på Aarhus Universitet. Jeg er særligt inspireret af den eksistentielle psykologi og metakognitiv terapi.
Jeg modtager desuden supervision for at kvalitetssikre mit arbejde, og jeg dygtiggør mig løbende ved at tage på nye relevante kurser. Derudover har jeg også selv været i terapi, og jeg ved derfor på egen krop, hvor både skræmmende og meningsfuldt det kan være, at arbejde med de svære ting i livet.
Jeg arbejder bl.a. med disse emner:
Angst
Panikangst
Social angst
Eksamensangst
Stressreaktioner
Præstationspres
Nedtrykthed/Tristhed
Depression
Selvværd
Usikkerhed