ADHD: Forståelse og støtte
ADHD er en forstyrrelse, der kan påvirke mennesker i alle aldre. Både børn og voksne oplever udfordringer med opmærksomhed, impulskontrol og aktivitetsniveau. Disse udfordringer kan gøre hverdagen sværere, men med den rette støtte og forståelse bliver det lettere at navigere gennem livets mange aspekter.
ADHD hos voksne
Alle voksne med ADHD har levet med symptomerne hele deres liv, da et af diagnosekriterierne er, at symptomerne har været til stede allerede i barndommen. Når diagnosen først stilles i voksenalderen, har man ofte levet et liv, hvor man har følt sig anderledes og måske kæmpet mere end nødvendigt. Størstedelen af dem der udredes som voksne har andre psykiske lidelser samtidigt eksempelvis angst, stress eller depression, og derfor er symptomerne på ADHD blevet overset.
Ofte kan der opstå modsatrettede følelser ved at få diagnosen som voksen—en lettelse over at forstå sig selv på en ny måde og en sorg over at tænke på, hvordan livet kunne have formet sig anderledes med den rette hjælp og støtte.
Hvilke udfordringer oplever du?
ADHD kan påvirke mange aspekter af livet. Derfor er det en proces at lære at forstå hvad ADHD betyder for den enkelte, og hvilke strategier der er hjælpsomme. Symptomerne kan ændres eller opleves forskelligt afhængigt af hvor man befinder sig i livet. De strategier der tidligere har fungeret er måske ikke længere virksomme.
Typisk påvirker ADHD et eller flere aspekter af livet eksempelvis hverdag, studie, arbejdsliv, familie, parforhold og andre relationer.
Mange oplever vanskeligheder med at skabe overblik, organisere tid, opgaver og aftaler, hvilket kan føre til konflikter, frustration og stress.
Et studieliv kan være udfordrende fordi det blandt andet kræver at man kan planlægge egen tid og motivere sig selv. Det er slidsomt altid at skulle sætte en slutspurt ind op til eksamen, fordi det har været svært at fordele arbejdsbyrden gennem semesteret.
I relationer kan impulsivitet og følelsesmæssig ustabilitet skabe konflikter og misforståelser. Man kan opleve at ens følelser er meget stærke og svære at regulere.
Min erfaring er at mange føler sig utilstrækkelige, og kæmper med eget selvbillede og selvværd.
Strategier til håndtering
Gennem vejledning og praktiske redskaber kan vi sammen finde den nødvendige støtte og struktur, der øger din trivsel.
Mange oplever jævnligt at ‘brænde ud’ og at energien er opbrugt. Her giver det mening at arbejde med en øget bevidsthed om hvad der dræner din energi og hvad der giver dig energi. Ved at identificere disse faktorer kan man bedre prioritere sine aktiviteter, sætte sunde grænser og opnå en mere stabil energi i hverdagen.
Planlægning, igangsætning og vedholdenhed kan være en udfordring og være præget at ringe tidsfornemmelse og tidsoptimisme. Strategier til prioritering, struktur og planlægning kan afhjælpe udfordringer og konflikter, fordi en velorganiseret hverdag kan være en stor aflastning. Brug af kalendere, to-do-lister og påmindelser kan hjælpe med at holde styr på opgaver og aftaler. Mere håndterbare trin vil øge overblikket og gøre opgaverne mindre overvældende.
I min praksis har jeg set, hvordan regelmæssig motion kan hjælpe med at forbedre koncentrationen, regulere følelser og energiniveau. Fysisk aktivitet kan også forbedre humøret og reducere symptomer på stress og angst.
Når man bevæger sig fysisk, flytter man sig også mentalt.
For personer med ADHD kan bevægelse være en effektiv måde at mærke sig selv, forstå egne følelser og kropslige signaler. Jeg har oplevet, at bevægelse hjælper med at reducere overtænkning, giver energi og skaber en indre ro.
Min hjælp til dig
Jeg tilbyder en tryg og støttende ramme, hvor vi sammen kan udforske de udfordringer, som ADHD medfører. Med fokus på dine unikke oplevelser og behov arbejder vi på at udvikle strategier, der styrker dit selvværd og gør hverdagen lettere at navigere i.
Mine kurser og certificeringer
Jeg er certificeret i ADHD-mestringskurserne R&R2 og YBP for både unge og voksne. Disse kurser har jeg valgt, fordi de giver effektive værktøjer til at håndtere ADHD i hverdagen og hjælper med at opnå en bedre livskvalitet.
Jeg er også certificeret GRÅK instruktør. Omdrejningspunktet i GRÅK er bevægelse og mentale værktøjer. Herigennem skabes udvikling, der styrker selvværdet, selvtilliden, og de sunde relationer.
Se mere her: www.graakplay.dk.
Lad os tale sammen
Jeg er her for at hjælpe dig med både hjertevarme og professionalisme. Hvis du ønsker mere information om, hvordan jeg kan støtte dig eller en, du holder af, så tøv ikke med at kontakte mig. Sammen kan vi finde de bedste løsninger og strategier til at håndtere ADHD og skabe et liv i balance. Jeg ser frem til at høre fra dig og være en del af din rejse mod en mere harmonisk hverdag.
Du er velkommen til at kontakte mig på forhånd, eller også kan du booke en tid direkte i min kalender.
Mail: psykolog@tinabruun.com
Telefon: +45 22 99 02 19