Velkommen til!

Jeg hedder Tina Bruun og som din psykolog i Aarhus tilbyder jeg terapi og psykologisk rådgivning til voksne og unge.

Velkommen til!

Jeg hedder Tina Bruun, og som din psykolog i Aarhus tilbyder jeg terapi og psykologisk rådgivning til voksne og unge.

Nærvær, respekt og omsorg

Det er nøgleordene for samtalerne hos mig. Gennem terapien vil jeg støtte dig i at finde din vej til mere livskvalitet, og min vigtigste opgave er at hjælpe dig i din videre udvikling. Mit mål er at vi har samtaler der forandrer.

I min terapi tager jeg udgangspunkt i den systemiske og kognitive tilgang og tilpasser altid mine metoder i forhold til den person, jeg sidder overfor.

Jeg er særligt optaget af relationer

Hvad sker der imellem mennesker og hvordan kan der skabes positive forandringer igennem arbejdet med relationer? Gode relationer er afgørende for vores livskvalitet, fordi det som oftest er i vores relationer, at vores væsen, værdier og personlige vanskeligheder kommer til udtryk – af samme årsag er der store muligheder for personlig udvikling, når vi arbejder målrettet med de relationer, vi er i.

Metakognitiv terapi

Jeg har en efteruddannelse i metakognitiv terapi. Terapiformen afdækker problemet via valget af coping-strategi og ikke i tankerne eller i de oplevede følelser. Det vil sige, at fokus ikke er på tankernes indhold eller følelserne, men på tanker om tanker, følelser etc. Bekymringer, spekulationer og negative tanker er eksempler på uhensigtsmæssig coping-adfærd, som forværrer problemerne. Med metakognitiv terapi får du hjælp til at udvikle nye måder at kontrollere opmærksomheden og ændre tanker om tankerne.

Om Tina Bruun

Jeg er født i 1976, er tidligere akademimerkonom og har mange års erhvervserfaring fra flere store koncerner, hvor jeg har arbejdet med handel, markedsføring og ledelse. Mit fundament i erhvervslivet er med til at give mig et nuanceret billede af, hvor mange forbindelser, der er mellem mennesker og hvor meget, vi påvirker hinanden – direkte eller indirekte, bevidst eller ubevidst.

Jeg er uddannet psykolog, cand. psych. fra Aarhus Universitet og har en efteruddannelse i metakognitiv terapi. Jeg er autoriseret af Psykolognævnet, medlem af Dansk Psykologforening og Neokognitivt Institut.

Ud over det har jeg erfaring fra Kriminalforsorgen, hvor jeg har været ansat som psykolog i tre år. Her har jeg arbejdet med resocialisering af indsatte og tilsynsklienter med ADHD og/eller opmærksomhedsforstyrrelser. Det overordnede formål med arbejdet var at understøtte et liv i frihed uden kriminalitet. Den erfaring bruger jeg til at hjælpe pårørende til indsatte, tidligere eller nuværende dømte. læs mere her.

Privat bor jeg i Mårslet med mine to børn på 16 og 18 år.